Refusion af spildevandsafgift ved brud
på vandledning
- Har du mistanke om at der er brud på det offentige ledningsnet
så kontakt Lejre Forsyning på tlf. 46 46 40 40.
- Uden for åbningstid kontakt vagttelefonen på 20 20 30
56
Brud på private
installationer
Hvis der opstår brud på vandinstallationen
eller vandledningen på din egen ejendom, skal du kontakte en
autoriseret vvs-installatør. Du kan eventuelt lukke hovedhanen, der
er placeret ved vandmåleren, for at minimere
vandspildet.
Forbrugere, der har haft brud på skjulte
vandinstallationer, kan få eftergivet en del af spildevandsafgiften
ved vandspildet. For at eftergivelse kan gives, skal disse
betingelser være opfyldt:
- Der eftergives kun for vandspild ved brud på skjulte
installationer. Skjulte vandinstallationer er defineret som
jordledning fra skel til bygning, imellem og under bygninger.
Desuden omfattes skjulte vandinstallationer og rørføringer inde i
bygninger af definitionen.
- Spildevandsafgiften beregnes af vandforbruget. Der er en
selvrisiko på 200% af normalforbruget. Eftergivelsen omfatter
derfor kun den del, der overstiger 200% af
normalforbruget. Normalforbruget udregnes som
gennemsnitsforbruget de sidste tre år
- Der skal fremlægges dokumentation på udbedring af bruddet,
f.eks. i form af kopi af faktura fra vvs-installatør. Bruddet skal
være sket efter vandmålerens placering
- Eftergivelse af vandafgift sker kun for ejendomme til
boligformål. Hvis en ejendom benyttes til både bolig og erhverv,
vil der ske en forholdsmæssig fordeling af vandforbruget
- Hvis der er tale om en boligejendom til udlejningsformål, skal
eftergivelsen komme lejerne til gode, således at udlejeren ikke
opnår en fortjeneste ved eftergivelsen
- Vandspildet må ikke være forårsaget af grov uagtsomhed eller
forsætlighed, og der skal være foretaget rimelige foranstaltninger
for at stoppe ledningsbruddet
Ansøgning om fritagelse skal sendes til:
Lejre Forsyning
Højbyvej 19
4320 Lejre
Du skal vedlægge dokumentation f.eks. i form
af kopi af faktura fra vvs-installatør og beskrivelse af bruddet og
hvordan det blev opdaget. Hvis du har haft vandspild, har du
også mulighed for at søge fritagelse for vandafgift. Du kan
læse om reglerne her.